Til Start

Isfiskeri

Sikkerhed

Når istykkelsen er over 15 cm, er det sikkert nok at begynde på at isfiske på de søer, som ikke har gennemstrømning. er der et gennemløb i søen, bør tykkelsen være over de 20 cm.
I særligt hårde vintre er det muligt, at fiske på fjordene. jeg har selv prøvet havørred fiskeri på Isefjorden. men man skal være opmærksom på at isen i saltvand er svagere end i ferskvand, så pas ekstra meget på her (det skal lige nævnes at der altid er strøm under isen i fjorde )!
Man kan lave en minigaf og tegne en centimeter-skala på, så er det nemt at måle istykkelsen løbende, mens man fisker.
Man skal holde sig fra til- og fra-løb i søerne, her er det sikkert at isen er tyndere .
Når man tager de første ture, går man aldrig alene ud på isen ,og man sørger for at have issyle, så man kan kravle op fra en våge og isdupper (metalpigge under støvlerne hvis isen er blank) med hvis uheldet skulle være ude.
Se evt. mere om sikkerhed på isen her: livredning.dk

Beklædning

Tøjet skal naturligvis være varmt og vindtæt, men en ting der er vigtigt her ,er fodtøjet. kun det varmeste er varmt nok til en hel dag på isen, man kan evt. købe varme/radiator såler som kan holde tæerne varme en hel dag.
Sørg også for at termokanden er fyldt med varm kaffe/the/kakao og en solid madpakke, for kroppen fyrer mange kalorier af, på en rigtig frost dag, selv om man ikke løber rundt.
Selvfølgelig skal der også lidt chokolade og en lommelærke med( jeg anbefaler kryddersnaps med Malurt plukket ved Lammefjorden )

Grej til isfiskeri

Isfiskegrej er et kapitel for sig selv. mange af tingene er små nuttede sager, som man evt. kan fremstille selv.

Først og fremmest skal man jo i sagens natur have lavet et hul i isen. ja faktisk skal der mange huller til i løbet af en dag ,og der er flere muligheder.
En økse kan bruges, hvis isen ikke er særligt tyk, men det tager tid og man kan blive ganske våd, når der er slået et lille hul igennem og det skal udvides.
En Isbill er et langt slagredskab, som er fremstillet til formålet, men stadigvæk langsomt og krævende.
Motorsave bruges af og til, men de afgiver en infernalsk støj, som man ikke kan være bekendt, så det vil jeg ikke omtale yderigere.
Ja så er der isboret og har man sådan et, er man sikkert enig i at det er alle pengene værd. det borer lynhurtigt igennem den tykkeste is , den Danske natur kan frembringe ,og det er lydløst, i forhold til ovennævnte løsninger. Sørg altid for at beskytte skæret, aldrig slå det ned i isen, smør det ind i fedt, når det lægges væk når sæsonen er forbi( til flere års tornerosesøvn).
Isboret bør være mindst, 13 cm i diameter og dyrker man gedde/Knude/Ørred eller sandart fra isen, bør man overveje, et større bor.
Endelig er der selvfølgelig den mulighed, at man begiver sig på isen uden et redskab og håber man kan finde "brugte huller". i så tilfælde risikerer man at blive kaldt en "Hul-tyv"!

Er der meget sne, kan man have en letvægt skovl med ,til at rydde omkring hullet. dette vil give lys dernede, og tiltrække fisk.

En hulske til at fjerne grødis i borehullet er ikke strengt nødvendigt, men på lavt vand kan det være en fordel, når man kan se fiskene hugge.

Stængerne skal være små og korte, især til Aborrefiskeri. på lavt vand skal stængerne være følsome og ligge godt i hånden. På dybere vand bruger man tilsvarende kraftigere grej for at ha føling med hvad der sker på fx 15 - 25 meter vand.
Til Gedde/Sandart/Ørred og andre større arter, skal man sørge for ,at grejet kan afgive line, ved udløb af fisken under fight.

Linen til isfiskeri bør ikke være under 0.25, da der altid kan hugge en større fisk. samtidig skal man også undgå flettede liner, når temperaturen er under frysepunktet, da man hurtigere kommer til at ha en generende klump is på linen, end hvis man bruger monofil line.
Der er lavet specielle liner til isfiskeri, som ikke bliver stive eller mister styrke af hårdfrost. hvor meget det har at sige under Danske forhold, er i sagens natur lidt svært at sige med de få isvintre, vi efterhånden har.

Agn til isfiskeri

Ispirke er små søde/blanke ting, som jeg kunne samle på i store mængder. det er næsten umuligt, at støve dem op herhjemme, men i Sverige er der rig mulighed for at shoppe. man kan inddele dem i to kategorier: "almindelige pirke" som hænger lodret på linen og Balancepirke som hænger vandret. hvad der er bedst er ikke til at svare på, da begge kategorier lever fint i hele Norden.
På den almindelige pirk skal krogen, som gerne er peppet lidt op med en fx. rød perle, helst hænge i en lille kæde af springringe eller lign. for at gøre den mere attraktiv.

Men fælles for alt isfiskeri er små bevægelser, da alting foregår langsommere dernede, i det kolde vand. Man bør afprøve sine pirke, på lavt vand eller i et badekar for at se, hvordan de bevæger sig i vandet.

Agnet pirk
Man forøger sine chancer betydeligt, hvis man sætter noget naturlig agn på sin pirk. på den måde vil pirken virke som en blinkende "attraktor", som lokker fisken der hen hvor den så opdager den lille lokkemad, der dufter på krogen.
Hvis man bruger agnet pirk, vil man opdage at langt de fleste hug kommer når pirken hænger stille (hvad den næsten aldrig helt gør, men svinger ind mod centrum). Mærker man ikke hugget, kroger man fisken når man løfter stangen. i begge tilfælde tager fisken agnen ,når pirken hænger næsten stille.

Agn som jeg har prøvet og virker er:

Aborrer: Små stumper Regnorm, Powerbait, Maggot/maddiker, et frisk Skalle øje ( nej man kan ikke se hvad der sker dernede .

havørred: Regnorm, Powerbait.

Knude: se mere her.

Gedde og Sandart har vi taget på pirk. men jeg er ikke sikker på om en lille stump orm, gør forskellen her. derimod er levende agn som sædvanlig, aldeles suverænt og kan foregå sideløbende, på nogle ekstra stænger man har med. efterhånden som man fanger nogle mindre Aborrer, kan de så komme ud og svømme på geddestængerne, med nogle helt normale tackler til det.

Til Knudefiskeri, er det meget effektivt at fodre en dag eller to før fiskeriet begynder. det kan gøres på denne måde: åben en tom mælkekarton og fyld den med moset Sild/Skalle blandet med lidt større fiskestykker. put et par sten i og frys det hele ned. når man fodrer skal man selvfølgelig pille mælkekartonen af inden man dumper is-foder-klumpen i hullet.
Jeg har fisket Knude på Furesøen, og fanget dem på dybder omkring 7-12 meter i januar og Februar, Knuderne hugger mest ved 17-21 tiden, eller på mørke overskyede dage.

Øvrige ting til isfiskeri

Sørg for at have små hægter og færdige tackler med ,hvis du som jeg hurtigt får kolde fingre.
En stor rygsækstol evt. med foret sæde er rart og nyttigt. man sidder godt og kan koncentrere sig om fiskeriet og samtidig er ens ting hævet over is og fugt hvilket kan være meget rart, når man har kamera med. Nogle har slæder hvor de har fastgjort en kasse på. det er sikkert udmærket men lidt svært at transportere. der er også nogen der tager medebokse med. men skal man gå nogle kilometer, foretrækker jeg helt sikkert en god rygsækstol.

Fantasi og virkelighed

Når man nu kommer hjem fra en isfisketur, med mange hug og fisk på isen, er der selvfølgelig nogle store fisk der smuttede. den slags kan man jo ikke undgå. så skal man lige passe lidt på med historierne, for fisk lige under isen ser meget store ud. isen virker som et forstørrelsesglas, så kilos Aborrer ligner 2,5-3,0 kg`s