Lyngby sø

Guide til søens pladser og historie

Af Thomas Vedel og Niels Holler

Lyngby sø er én af vores ældste søer, hvor vi har kendskab til organiseret lystfiskeri. Det organiserede lystfiskeri kom til søen i 1889 da Lystfiskeriforeningen fik båd i den. Samme forening har siden 1894 haft forpagtet fiskeretten, og også sørget for udsætninger af gedder, sandart, ål og karper. Lystfiskeriet i søen og søens gode fiskebestande er derfor uløseligt knyttet til denne forening (forkortet "LF").

I dag kan der fiskes fra såvel land som båd, men bådfiskeriet kræver enten medlemskab af LF eller at man har en båd i søen med et særskilt LF-fiskekort. Fiskeriet fra land er underlagt restriktioner, og kan bl.a. kun foregå fra nordsiden af søen mellem Mølleåens ind- & udløb, jvf. kortet. Undtaget er søens nordøstlige hjørne, Lottenborgbugten, der er privat. En hæk omkranser området.

I år har søen oplevet et stort rykind af udenbys fiskere, efter at den blev udråbt som det nye hotte storkarpevand. Og ganske vist er der gode fisk i den, men fiskepresset, og de mange overtrædelser af reglerne af disse udenbysfiskere, medførte desværre reaktioner fra Lyngby-Tårbæk kommunes side, som selvfølgelig var nødt til at håndhæve reglerne. Det betød at der blev givet henstillinger, og at en inddragelse af politiet, blev en mulighed. I praksis betyder det at "nomade"-kulturen må finde andre fiskevande. Det betyder ikke at fiskeriet nu er lukket, men at bivvyer og flerdages satsninger er udelukket.

Fiskeri fra sydsiden af søen har alle dage været lukket. Desværre er der karpefiskere som har set stort på det, og som tilmed har fisket fra private bådebroer. Det må udelukkende skyldes grundejernes store tålmodighed at det hidtil ikke har haft alvorlige konsekvenser. Men i dette område har bredfiskere intet at gøre. Husk venligst det.

Søens data

Søen er 58,7 ha stor med en maxdybde på 3,3 m. Den gennemløbes af Mølleåen, således at vandets opholdstid kun er fra 1,3 måned til 4 måneder alt efter nedbørsmængden. Den har forbindelse til Bagsværd sø (119 ha), som den derfor deler sine karper med. Søen er generelt lavvandet med store åkandebælter. Bunden er en blanding af dyndpuder og sandpletter. Den dybeste del ligger omkring mølleåens rende midt i søen, men generelt er der et stort dybere område vest for øerne. Den nordlige del, Åmosen, er en stadig voksende mosevegetation, som i sidste ende vil dække hele søen! men det er der heldigvis mange år til. Det er fra denne del at der kan fiskes.

Søen er delvis kunstig idet vandstanden på et tidligt tidspunkt er blevet hævet af hensyn til vandkraften. Lyngby har haft vandmølle siden 1000-tallet. Præcist hvornår opdæmningen er sket er usikkert men formentlig omkring 13-1400 årene. Senere har søen lidt under industrialiseringens påvirkninger i form af en solid forurening af tungmetaller og spildevand. Alt dette er heldigvis ophørt nu, mens søens depoter af næringssalte, og udvaskningen fra Bagsværd sø og Furesøen, giver stadigvæk en grøn meget næringsrig sø. For fiskeriet betyder det, at brasener har vældig gode vækstbetingelser, men også at karperne har gode vilkår, forudsat at næringskonkurrencen med brasenerne ikke er for hård. Det er heldigvis kun i sommerhalvåret at søens vand er malinggrønt (ca. maj til medio oktober), i år først fra juli, så gedderne har gode betingelser resten af tiden.

På det område hvor der kan fiskes fra, ligger stien dels på jernbanedæmningen dels kunstigt anlagt gennem Åmosen sump. Det siger sig selv at færdsel udenfor stierne i Åmosen kræver stor forsigtighed! og det frarådes alle at forsøge at gå nye veje. Det er simpelthen for farligt.

Søens karper

Hvornår Lyngby sø fik sine første karper, er et åbent spørgsmål. De første udsætninger kan meget vel ligge tilbage i midten af 1500-tallet omkring indførelsen af karpen til Danmark. Med en beliggenhed så tæt på hovedstaden og de store kongelige besiddelser, er der al mulig grund til at forvente at der er faldet lidt i søen undervejs. Men nogenlunde sikkert kan det fastslås at der fra 1740'erne var gang i karpeproduktionen i Hulsø komplekset på Frederiksdal gods, der jo afvander til Bagsværd sø. Der har muligvis også tidligere været karpeproduktion i området, jvf. de gamle arkiver, men fra denne tid er vi sikre på at der kan smutte karpeyngel ned til Lyngby og Bagsværd sø. Siden da er der optrådt karper jævnligt i områdets søer. Men egentlige større udsætninger af karper i Lyngby sø, finder først sted i 1900 da LF udsætter 500 ét-årige karper fra udklækningsanstalten i Audebo (ved Lammefjorden). I 1922 fanges en 7 kgs skælkarpe nedenfor slusen i Frederiksdal, og det formodes at fisken stammer fra denne udsætning. De gode LF'ere har muligvis ikke været klar over at der allerede fandtes karper i systemet, og at denne fisk lige såvel kan være én af de gamle fisk. Skælkarperne kan i øvrigt stadigvæk fanges, men de er meget sjældne. Den føromtalte fisk kan endnu ses på LF-stationen i Frederiksdal hvor en træprofil af den hænger.

Indtil 60'erne er det ikke meget man hører til karperne i søen. Søen rammes af bundvendiger og omfattende fiskedød, men et par rapporteringer bliver det da til. Der sker imidlertid først noget i 1984 da LF forsøger sig igen. Denne gang udsættes 500 stk. 2 års spejlkarper fra Bregentved Gods. Mange af dem er meget små, og man må frygte at de fleste er endt som geddeføde. Men nu er der altså med sikkerhed fisk igen.

I 1987 udsættes der spejlkarper fra Bregentved igen. Denne gang udsættes ca. 300 stk. med en snitvægt på ca. 800 gram(0,2 til 2,0 kg). Det er disse fisk vi primært fanger i dag.

Fremtiden lover nye udsætninger af karper i søen idet LF har fået tilladelse til yderligere udsætninger. Og disse vil være betalt af fisketegnspengene.

Skal man gøre status over hvor mange karper der er i søen, og vel også medregnet Bagsværd sø, bliver det meget usikkert, for ingen kender jo dødeligheden eller yngelproduktionen på karperne. Et godt bud vil ligge mellem 300 og 500 over 5 kg, men tallet kan lige så vel 200. Hvor mange der så er over 10 kg er meget usikkert. Måske kun 10, måske 20, eller om et par år, måske 50. Hvem ved? De to største vejede begge lige over 12 kg, og var gamle spejlkarper. Den største fangne skælkarpe er på 7 kg men 8 kgs er sandsynligt.

Hovedparten af de fisk der fanges ligger mellem 6 og 9 kg, men i år der taget flere lige over 10 kg.

Karperne har gode betingelser i søen. Den flade næringsrige bund og de store åkandebælter, giver dem næsten perfekte forhold. De ynder at trække rundt langs disse bælterne, og kan træffes bogstaveligt talt over hele søen. I takt med det øgede fiskepres er de blevet mere sky, og de bedste fangster gøres nu af medlemmer af LF fra båd. De har altid været mest aktive i dæmpet lys, mens de om dagen hvilede sig under åkanderne. Herinde, i sikkerhed for fiskere, bådfarten og andre fredsforstyrrere, kan man både se og høre dem dagen lang. Når mørket og freden sænker sig, begynder ædetrækket, og karperne tager nu afsted på lange vandringer over søens mange ædeområder.

Sæsonen strækker sig fra medio maj til og med september. Trods intensivt vinterfiskeri har søen ikke kastet noget videre af sig i koldt vand. Det kan dog oplyses at det vides at de overvintrer sammen med de øvrige fredfisk, i søens lidt dybere midter rende. Det samme gælder i Bagsværd sø, hvor de dybe områder under robanerne, er deres foretrukne opholdssted.

Søens pladser

Lige fra starten i 1988, har de lokale fiskere været flittige til at navngive pladserne efter deres særkendetegn eller historie.

(numrene/navnene) refererer til oversigtskortet)

Ved hver ende af det tilladte fiskeområde er der tydelige skilte, der viser hvor man må fiske, og hvilke regler der gælder. Der er ingen undskyldninger for ikke at kende reglerne!

Nr. 1 Shithouse bay

Sivplads godt gemt fra stien. Fik navnet pga. en vis "marsher ekspert", der en stille nat i 91, efter et overdådigt aftensmåltid kun nåede 1 1/2 meter væk fra sin drømmeseng! Man nåede ikke at se om han kom ud af soveposen!

Nr. 2 Springforbi

Lidt længere hende, totalt skjult, er der en lille plads på en gyngende grund. Man fisker ud til åkandebæltet. For at komme derud skal man træde de rigtige steder, ellers bliver det for farligt. En plads hvor der skal holdes godt fast i stangen!

Nr. 3 Bænken

Den sikreste og mest benyttede plads i søen. Gav Niels hans 12 kgs og hans 7 kgs skælkarpe, som hans første lyngbyfisk i 89! Jakob Røssel en 12,5 spejlkarpe, Flere rigtig store er mistet her. Ole fra DKK fik en stribe gode fisk her.

Nr. 4 "Stien" eller åkandepladsen.

En nem plads der ligger hvor en sti inde fra Åmosen munder ud. Man fisker op ad åkanderne. Den er ikke så benyttet, men karperne er der.

Nr. 5 Beverly hills cop

Hvis man er ude efter et godt skænderi med f.eks. en kanosejler! Ellers en fin plads i en lille bugt.

Nr. 6 Rat's Island

Man fisker til samme åkandebælte som foregående plads. Men de små pelsdyr trives her i stort tal, og har desværre en stor lyst til boilies.

Nr. 7 Vedel's mareridt

Jeg fodrede her i en uge med mange, mange boilies, og startede fiskeriet med ca. 500 stk. til de to stænger. Forventningerne var høje men efter et par timer, måtte jeg opgive. Det var ikke de mange myg, de altædende mitter, de store glubske rotter der betragtede mig sultent fra grenene. Det var sneglene! Store og små skovsnegle i alle farver, der konstant trak slimede spor ind over al mit grej og mine boilies. Uanset hvad jeg lavede, hang der en snegl og ventede på sit snit til et trække et slimspor. Og det var bare for meget. Og det var især ærgerligt for fiskene var over fordringen.

Nr. 5,6,7 ligger alle i det område de lokale betegner "Hawaii".

Nr. 8 Doubles

Der fiskes i samme område som fra nr.7, men her er man i sikkerhed for slemme skovsnegle.

Nr. 9 "Pynten" eller "Tampen"

Herfra kan man nå den dybe del af søen. Næsten 3 meter lige udenfor. Pladsen er en pynt, men 3 indbyggede pladser.

"Tampen" er DKK's navn, opkaldt efter en grum geddedræber.

Nr. 10 Brians

Brian Sheryer ryddede op på denne lille ø (affaldet efter kanosejlere flød), og opdagede at man sad ganske godt her.

Nr. 11 Thierrys plads

Herfra tog Thierry i 88 en stribe mindre karper. Man fisker langs et lille åkandebælte. Området er fyldt med snags.

Nr. 12 Svømmeturen/badeturen

Niels var her i vandet efter en 3 kgs der tog turen rundt om pynten og ind over Thierrys. Pinligt mener han selv, selvom den blev landet efter ca. 20 min. Man fisker ud imod en ø, og den lidt dybere rende midt i søen. En plads der har givet mange fisk.

Nr. 13 Langsiden

Flere pladser på dæmningen ud over et fladt lidt kedeligt område, som dog jævnligt giver fisk, når de andre pladser dør ud.

Nr. 14 Oak Bay

Er vinden rigtig kan denne plads være et ganske godt valg. Opkaldt efter egetræet ved pladsen.

Det var så pladserne. Der findes nok flere steder hvor man kan komme ud, men for lige at repetere, så er al færdsel udenfor stierne, direkte livsfarligt. Endvidere er al beskæring og fjernelse af planter, også åkander, strengt forbudt, så nye pladser kan altså ikke bare laves.

Taktikken

Fiskere i båd, kan jo fiske hvor det passer dem. Og muligheder er der masser af. Bare tag ud og find dig en plads. Besøg og foder lidt på den, og du vil have et stabilt fiskeri. Læs i øvrigt Roberts og Niels's artikler i KARPEN 1994/1.

Af råd om rigs er der ikke så mange. Fiskene kræver ikke specielle rigs. Større agn, der ikke tages af brasener er en fordel, og bagbly for at undgå nærgående kanoer er også en fordel. De mange udlejningskanoer med deres meget uerfarne indhold, vil eller kan ikke tage hensyn til fiskere og andre brugergrupper ved søen. Der har tidligere været store problemer med deres camping, bål, affald og støj. Det er derfor vi har reglerne. Som note til bådfiskeri, skal nævnes, at antræffes man med fiskegrej i en båd, også en gummibåd!!, uden fisketegn fra LF takseres det som tyvfiskeri, med en ret stor bøde. Gummibåde er derfor aldeles yt ved søen. Lad den ligge hjemme!

Fodringer var i starten en forudsætning på alle pladser, men i dag har karperne lært hvad der er mad, og trækker derfor rundt i de fleste områder på jagt efter boilies.

Team Cyprinus

De fiskere der fik knækket søen, var alle lokale karpefiskere. Og tilmed medstiftere af Danske Karpefiskere. De dannede en specimengruppe de kaldte for "Team Cyprinus", og arbejdede i en periode meget målrettet for at få karperne landet. Gruppen som sådan eksisterer ikke længere, men folk holder stadigvæk sammen, og det er deres fortjeneste at såvel fiskeriet fra land som fra båd, har kunnet udvikle sig så godt. Deres arbejde med at lære søens karper at kende, kommer nu alle der fisker der ude til gode.

"Team Cyprinus" bestod af Niels Holler, Brian Sheryer, Jacob Røssel, Nicolai Konow, Thomas Høi-Hansen og Steen Lyck. Disse fiskere gav søen mange af deres timer, hele året rundt lige fra 1989.

De mest bemærkelsesværdige fangster er gjort af dem. Niels's 12 kgs spejler og 7 kgs skæller, samme morgen! Jacobs 12,5 kgs spejler, plus mange gode fisk hver år, med en stadig stigende snitvægt, svarende til karpernes tilvækst; men også de grumme mistede fisk, der bare rev alt i stykker.

Disse fiskere kender bedre end nogen andre søens karper, og at de nu primært fisker fra LF's både, vidner om at de har indset hvad der giver bedst i det lange løb.

Miljøet

Miljøet ved søen er præget af mosen. Der er fugtigt, fyldt med myg og mitter, samt rotter og snegle. Men der er også andet vildt. Råvildt, mange fuglearter, ræve, m.v., lever dernede, og hvis man ellers kan holde insekterne ud, er der altid spændende. I perioder med høj vandstand i mølleåen, kan stierne og pladserne være oversvømmet, og i kraftigt regnvejr kan alting forekomme at være en uigennemtrængelig tåge. Og flere af pladserne har karakter af en flydeø. Men det er prisen for et karpesession ved søen.

Reglementet for Lyngby sø

Vi citerer her de væsentligste paragraffer for karpefiskeren:

4 Landgang og camping

Det er forbudt at campere, tage fast ophold eller overnatte i både, på øerne eller i anlæggene omkring vandarealerne samt at tænde bål. I fuglenes yngletid, 15. april til 15. juni, må landgang på Lyngby søs nordside og øerne ikke ske.

Landgang på jernbanens arealer eller på private arealer, herunder private bådebroer, er forbudt.

5 Ordensregler

Personer, der færdes på vandarealerne, skal optræde sømmeligt og hensynsfuldt og afholde sig fra støjende og generende adfærd.

Det er forbudt at anvende grammofon, højtaler, radioapparat, musikinstrument eller lignende, da anvendelsen kan være til ulempe for såvel andre mennesker som fuglelivet.

Det er forbudt at medtage hunde samt skydevåben, herunder luftbøsse, bue og pil samt at forulempe eller forurolige dyrelivet. Reder, æg og unger må ikke berøres, beskadiges eller bortfjernes. Det er dog tilladt bådfarten Lyngby-Farum at medtage hunde.

Indsamling af planter må ikke ske uden forudgående tilladelse fra Lyng-Taarbæk kommune. Skæring af siv og rør samt plukning af åkander er kun tilladt forpagtere af disse rettigheder.

Det er forbudt at henkaste affald, herunder flasker og papir, og opgrave eller opfylde vandarealer eller beskadige planter, træer, hegn, skilte og afmærkninger.

Om badning, færdsel på isen, skøjteløb m.v. gælder politivedtægtens bestemmelser.

Erhvervsmæssig fiskeri er forbudt.

Fiskeri med medestang fra bredden er tilladt på de af kommunalbestyrelsen ved opslag anviste steder.

Lystfiskeri fra både og fra isen kan kun finde sted efter tilladelse af Lyngby Grundejerforening eller Lystfiskeriforeningen.

Fisketegn eller medlemskort til Lystfiskeriforeningen skal medbringes og på forlangende forevises politiet eller nævnte foreningers tilsynsførende.

Det var så de vigtigste regler vedtaget i 1981. Havde vi ikke tidligere haft store problemer med kanosejlere, havde de nok været mindre restriktive. Vi må så henstille til at karpefiskere ikke begår de samme overtrædelser som kanofolket.

Hvis du ønsker nærmere information om LF kan du kontakte deres sekretariat på tlf 46496717 i tiden 9-13 på hverdage ,eller på www.lystfiskeriforeningen.dk . Det koster 1400 om året.