
Rogens Naturreservat.
Rogens
naturreservat er et fantastisk område som man kan udforske over mange ture
eller ferier , her er kæmpe søer , små tjärner , strømme og rivende
strømfald som kan kværne din kano i småstykker.
Rogens naturreservat er beliggende i midtsverige i
Härjedalen tæt ved den norske grænse. De nærmeste byer er Fünasdalen og Tännas.
I Härjedalen finder man den typiske fjeldverden - små byer omgivet af grønne,
vilde fjelde. Den uberørte og ubeboede ødemark - naturreservater - særprægede
fjeldlandskaber, -søer og elve med krystalklart og fiskerigt vand.
Området har Sveriges mest omfattende flora og fauna bl.a. en voksende stamme af
moskusokser.
Store områder er udlagt til samerland, og fra de 3 samerbyer i Härjedalen
græsser over 20.000 rener frit i fjeldene.
Klimaet I Härjedalen er typisk fjeldklima med hurtige vejrskift og store
temperatursvingninger.

Rogens naturreservat er ca 500 km2 og blev
etableret i 1978
Rogens naturreservat er for fjeldfiskeren som er
øvet eller den som vil prøve fjeldfiskeri for første gang alle muligheder er
tilstede her.

Sidste pause inden vi lander i
Tännäsby
Rogens
naturreservat ligger 14 - 16 timers kørsel med pauser fra København i
Härjedalen.
Turen går nemmest over Vänersborg-Karlstad og slutter enten ved
Käringsjöen eller P-pladsen før
Käringsjöevallen. personligt vil jeg selv vælge det sidste da man så har
mulighed for at tage et par dage i vingerne før man sætter kursen mod Rogensøen,
en anden mulighed er at starte Aborrevikerne hvor jeg har oplevet massivt antal
stalling i overfladen.
Härjedalen ca 850 km fra Helsingborg se
kørevejledning i Google her bemærk et både google og Navigator helst vil
over Norge fordi der er motorvej men det er i følge mit bropas
betalingsvej.
Med hensyn til parkering af bilen kunne det
være en fordel at parkere ved
Käringsjöen og betale en rimelig pris (ca 10 kr i døgnet) for at ha bilen
under opsyn hos Per Roger.
I perioder har der været rejseselskaber som
arrangerede ture derop, men fortiden er det ikke på mode med "kanoture" det gør
ikke naturen eller fiskeriet dårligere ...tværtimod. Men det var da nemmere at
sætte sig op i en sovebus og stå ud til en kano som lå klar til en, jeg vil
gætte på at det kommer igen.
Hvis man tager bus eller tog så tag et kik på
denne rejsebeskrivelse:
Isfiskeri på fjeldet -
Käringsjön marts 2003
Når man
ankommer til området er det i Tännäsby man starter , her ligger for øvrigt
Sveriges højest beliggende kirke, så er det meget nærliggende at man kikker
ned forbi
Tännäs fiskecentrum som er en rigtig velassorteret fiskeshop for at
gøre de sidste vigtige indkøb af myggebalsam og tørfluepulver og selvfølgelig
fisketegn.
Kort over Rogens naturreservat.

Link til Rogenkortet som er fra Topsports hjemmeside
Du finder Topsports hjemmeside under "links".
Fjeldfiskeri
Fiskeriet handler mest om den store bestand af
stalling, som findes i hele området , bl.a. er den Svenske rekord taget
her og Stalling over kiloet kan tages over alt .Spises
bedst foliestegt lige efter fangst, hvor den stadig har sin naturlige timiansmag
( deraf det latinske navn Thymallus )
Ørred findes der også mange
steder med enkelte virkeligt store eksemplarer i mellem ,jeg har hørt om Ørred
over 5 Kg i Rogen og over 9 Kg i Röa ,men det er naturligvis ikke sådanne
størrelser man fanger til daglig. Ydermere er der i søsystemet omkring
Käringssjöen og Krattelsjöen, en bestand af store Gedder , jeg har selv haft
en Gedde over 1 Meter efter min lille 7 Grams Meps flere gange.
Det meste af mit fluefiskeri har foregået med
tørflue efter ringende fisk , blindfiskeri er nemmest med spinnestangen så
store områder kan afsøges , men selvfølgelig kan man fange gode fisk på
synkeline i perioderne hvor vandet virker lidt dødt.
Er man til strømvandsfiskeri må man bevæge
sig til Röa elven eller Bredäen her er der fine muligheder for at styre en
tørflue gennem en pool.
For at have en god tur er
det afgørende at man har lejet en kano og man er fortrolig med at bruge og ikke
mindst bære den , da den giver afgang til områder hvor fiskene holder til samt
et frit bagkast. Kanoen betyder også at man kan tage lidt mere bagage med ( en
flaske rødvin til en af de sidste dage er guld værd ! )
Gennemsnitshøjden
er et godt stykke over 700 meter , fx. ligger selve Rogensjöen på 757 meter over
havet , så det er tæt på trægrænsen. Der er en del toppe der rager over de
1000 meter og det er fine mål for en lille vandretur hvis man vil ha et
overblik over området.
Reservatet er
kendt for sine meget flotte "Tørfyr" ,som er fyrretræer der er gået
ud ,men blevet stående til de er helt udtørrede ,nogle af dem er helt
fantastiske at se på , de er fredede og af samme grund er der et generelt
bålforbud , undtagen på de anviste pladser ,som forsynes med brænde.
Desværre er der for få bålpladser og ikke alle steder er forsynet med brænde
nok, dette er medvirker til at forbudet ikke bliver overholdt hverken af de
lokale eller turisterne.

Man kan støde
på Bjørne , Ulve, Moskusokser for at tage nogle af de mere sjældne dyr men også
Bæver , Los , Elg ,Rensdyr , tjur , forskellige Lom og Ørne arter .

Vejret er meget
skiftene og du kan sagtens opleve at der er sne i luften og dagen efter varmt og
stille , derfor bør man være meget opmærksom på vind og vejr hele tiden
ellers kan man blive ubehageligt overrasket især hvis man er på vej over en af
de store søer.

Til Startside
|